Opskrift på ølkage
Af: Jeanette Thaarup
Her finder du min yndlingsølkage opskrift, som er uden mælk, æg og nødder. Jeg forestiller mig at melen kan udskiftes til glutenfri hvis det er nødvendigt.
Ingredienser
- 450 g mel
- 450 g brun farin
- 1 teske natron
- 1 teske kanel
- 1 teske ingefær
- 1 teske kardemomme
- 1 hvidtøl
Sådan bager man den allergivenlige ølkage
Fremgangsmåde:
- Forvarm ovnen til 175°C (160°C varmluft).
- Bland mel, farin, natron og krydderier i en skål.
- Hæld øl i og rør det godt sammen.
- Hæld dejen i en smurt brødform og bag i ca. 45-60 minutter, eller indtil kagen er gennemstegt (tjek med en tandstik).
- Lad kagen køle af, og servér den i skiver, evt. med mælkefri smør eller marmelade på.
Ølkage baseret på hvidtøl
En af de ting, jeg elsker at bage er min klassiske ølkage. Den er et fast indslag hjemme hos os, og den skuffer aldrig. Det kan godt være svært at bage kager uden brug af æg og mælkeprodukter, men ølkagen er nem og altid et hit!
Hvis du vil prøve noget nemt, lækkert og allergivenligt, er denne opskrift et sikkert valg
(OBS! Indeholder gluten)
Allergivenlige opskrifter med Jeanette Thaarup
Safe Food-ejer Jeanette Thaarup har brug et helt voksenliv på at udvikle opskrifter, der er allergivenlige og sikre at spise for fødevareallergikere.
Du er altid velkommen til at tage kontakt til mig, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.